Traditional Chinese Medicine (TCM) er den mere end 4000 år gamle kinesiske helbredelseskunst, som anvendes af TCM behandlere på hospitaler og klinikker overalt i Kina. Indtil indførelsen af konventionel vestlig medicin var TCM den dominerende form for sygdomsbehandling i Kina og TCM har gennem tiderne udviklet sig til et komplet og selvstændigt medicinsk system.
TCM omfatter i dag alle de medicinske specialer og er i stand til at behandle alle sygdomme. Gennem det sidste århundrede har TCM i kraft af sin logiske sygdomsforståelse, gennemprøvede behandlingsmetoder og overbevisende resultater spredt sig til mange lande i verden. TCM nyder stor anseelse både blandt behandlere og patienter også i den vestlige verden og fremstår i dag som et supplement / alternativ til den konventionelle vestlige medicin.